Workshop i Stockholm: Banebrydende digitalisering af ATA Carnet-systemet
Digitaliseringsbølgen skyller ind over flere over flere eksportdokumenter – turen er nu kommet til ATA Carnet’et
Det internatioanale handelskammer (ICC) står sammen med WCF (World Chambers Federation) bag digitalisering af ATA Carnet-systemet. Det sker i samarbejde med de nationale handelskamre i de deltagende lande, da det er disse organisationer, der traditionelt udsteder og godkender ATA Carnet.
Contenera med ved bordet i Stockholm
Som et led i processen havde Stockholms Handelskammare inviteret til workshop omkring eATA Carnet-projektet i Stockholm den 16. januar 2025. På agendaen var en fælles undervisning for toldmyndighederne og handelskamrene i Sverige, Norge, Finland og Danmark med fokus på eATA – en banebrydende digitalisering af ATA Carnet-systemet.
Vi havde sendt en delegation afsted, som kunne assistere Dansk Erhverv fra den tekniske side. Vi har udviklet en digital løsning sammen med de danske handelskamre, der gør det muligt for danske virksomheder at ansøge om og udstede digitale eATA Carnet’er.
Resultatet? Færre papirer, mindre bøvl og en mere strømlinet proces.
Formålet med digitaliseringen af ATA Carnet er at eliminere behovet for papirformularer, og introducere en digital platform til oprettelse, sporing og behandling af dokumenter. Digitaliseringen skal gøre processen hurtigere, mere sikker og mere brugervenlig.
Projektet er allerede i gang i en pilotfase i udvalgte lande, hvor erfaringerne bruges til at forberede en bredere udrulning. Målet er at opnå fuld digitalisering af ATA Carnet-systemet, så det bliver lettere at drive international handel.
Hvad er eATA, og hvorfor er det vigtigt?
ATA Carnet bruges af virksomheder i over 80 lande til midlertidig import af varer som messer, udstillinger, vareprøver og tv-produktioner. Det sparer virksomheder for moms og told i værtslandet. eATA gør dette system digitalt, hvilket betyder mindre papirarbejde og en mere simpel proces for både brugere og toldere.
Med digitale ATA Carnet’er bliver det kort sagt nemmere at administrere midlertidig udførsel og indførsel af varer.
Dansk deltagelse og vores rolle
Sammen med Dansk Erhverv og de danske handelskamre har vi i Contenera udviklet en vigtig integration til eATA Core-systemet, kaldet “Mercury II”.
På den måde kan vi fortsat levere en effektiv og brugervenlig løsning til udstedelse til de danske handelsekamre, når de håndterer mange tusinder af carnet’er, oprindelsescertifikater og påtegninger gennem Contenera-platformen/whitelabel-løsninger
Conteneras udvikling af eATA-integration er sket i etaper, og hoveddelen blev færdig i starten af 2024. Men den fulde implementering afhænger af koordination mellem nationale toldmyndigheder og EU.
Internationalt perspektiv
eATA-løsningen forventes at blive en succes for de danske handelskamre, og har også potentiale for at blive en vigtig brik på den internationale scene for handelskamre i Tyskland, Finland, USA osv.

Højdepunkter fra mødet
Samtalerne handlede især om, hvordan tolderne skal håndtere de nye digitale Carnet’er og sikre en problemfri overgang.
På mødet deltog nøglepersoner som:
- Pia Lind fra Dansk Erhverv, der er dansk koordinator for eATA. Dansk Erhverv er den Nationale Garanti Organisation
- Marco De Nobili, ATA Carnet-koordinator hos ICC (International Chamber of Commerce)
- Davor Antonic-McKinley fra London Chamber of Commerce, som delte erfaringer fra eATA-pilotprojektet
Hvad betyder det fremadrettet?
Vi arbejder tæt sammen med alle parter for at sikre, at danske virksomheder får en gnidningsfri oplevelse med eATA. Samtidig støtter vi handelskamrene i deres vejledningsarbejde, så de kan hjælpe deres kunder bedst muligt.
eATA repræsenterer fremtiden, og vil gøre det lettere, hurtigere og grønnere at arbejde på tværs af grænserne.
Status og tidsplan for eATA
Projektet kræver samarbejde mellem NGO’er, udstedere og toldmyndigheder i ATA-kæden, da ATA Carnet er et tolddokument. I EU styres den toldmæssige ubrugtagning centralt af TAXUD (EU’s Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion). Go-live for EU er planlagt til 2026, med en overgangsfase frem til 2028, hvor alle lande i ATA-kæden skal være med.
Læs mere: Se listen over de forskellige landes proces.

Bagom ATA
Hvad er ATA Carnet?
ATA Carnet fungerer som et “pas” for varer og tillader midlertidig import til flere lande uden at betale told, moms eller andre importafgifter. Det er en vigtig facilitet for international handel og eksport, da det reducerer bureaukrati og omkostninger. Dokumentet er gyldigt i op til et år og accepteres i mere end 80 lande.
Hvorfor digitalisering?
- Effektivitet: En digital løsning vil reducere den administrative byrde for virksomheder og toldmyndigheder. Det bliver nemmere at oprette og administrere ATA Carnet.
- Sikkerhed: Digitale dokumenter er sværere at forfalske end papirbaserede. Det kan hjælpe med at bekæmpe svindel og fejl.
- Miljøvenligt: Overgangen til en papirløs proces vil reducere papirforbruget og have en positiv miljømæssig effekt.
- Sporing i realtid: Digitalisering gør det muligt for både virksomheder og myndigheder at spore Carnet-status og bevægelser i realtid.
- Globale handelsbehov: Den stigende globalisering og behovet for mere smidige og moderne handelsværktøjer gør digitalisering nødvendig.

På billedet ses fra venstre produktdesigner hos Contenera Kristian Schrøder,
og fra Dansk Erhverv Legaliseringskonsulent Lone Andersen og Carnet manager Pia Lind.
Nyheder du måske er interesseret i

Workshop i Stockholm: Banebrydende digitalisering af ATA Carnet-systemet
Det internatioanale handelskammer (ICC) står sammen med WCF (World Chambers Federation) bag digitalisering af ATA Carnet-systemet. Det sker i samarbejde med de nationale handelskamre i de deltagende lande. Og Contenera er med ved bordet.

Nyt navn til ClearView Trade
Det er slut med ClearView Trade Vi har længe ønsket at gøre noget ved vores produktnavn, så derfor er det slut med ‘ClearView Trade’ som

Kan du integrere DIX med andre systemer?
Kan du integrere DIX med andre systemer? ERP, eksportplatform, told? Læs mere om dine muligheder her